Aarhus Fremad skal have ny U23-træner.
Den aarhusianske klub oplyser tirsdag, at Mads Østergaard nemlig forlader posten for at blive U17-træner i norske Molde.
- Mads har igennem de sidste to et halvt år som ankermand på vores U23-projekt været med at transformere vores Danmarksseriehold til et talenthold i et elitært set-up, der i dag tiltrækker talenter fra hele Østjylland.
- Han har ydet en kæmpe indsats, og vi er glade for at kunne sende Mads videre til en af de større adresser i skandinavisk fodbold, udtaler Jesper Blicher Dahl, der er direktør i Aarhus Fremad, til klubbens hjemmeside.
Mads Østergaard ser også tilbage på en god tid i Aarhus Fremad.
- Det har været en fed opgave i Fremad, hvor vi løbende har kunnet se kvaliteten på vores U23-hold blive bedre og bedre, ligesom flere spillere bl.a. via træning med 1. divisionsholdet har løftet niveauet og fået debut på klubbens bedste hold.
- Jeg glæder mig til at prøve kræfter i en større klub i udlandet og takker alle omkring U23-holdet for at have været med til at give mig muligheden, siger Mads Østergaard.

Aarhus Fremad
Molde
Norge Eliteserien

























