Den norske klub Molde står foran en stor opgave torsdag aften, når de skal møde Arsenal på udebane i Europa League-gruppespillet.
Molde er startet godt i gruppespillet, hvor de har vundet de to første kampe, og aftenens opgør er derfor en direkte kamp om førstepladsen i gruppen.
Selvom det bliver svært, glæder Moldes svenske keeper Andreas Linde sig til at vise sig frem i kampen på Emirates Stadium, som han kalder et udstillingsvindue
Det siger han til svenske Fotbollskanalen.
- Som klub har vi en ambition om at komme ud i Europa, og spillerne går også efter at vise sig frem. Der kan virkeligt ske meget på en kamp, hvor de rigtige personer kigger. Det er et stor udstillingsvindue, som kan åbne døre til fremtiden, siger han og slår fast:
- Jeg trives i Molde, men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er klar til at tage det næste skridt, og det er noget, vi vil kigge på i den nærmeste fremtid.
Moldes kamp mod Arsenal fløjtes i gang klokken 21.00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Molde
Europa League































