Landskampspausen er kærkommen i AS Monaco, som efter et stramt kampprogram døjer med skader på flere positioner.
Klubbens cheftræner, Sébastien Pocognoli, ser derfor frem til at få en lille pause.
- Nogle spillere får mulighed for at trække vejret, og det bliver også godt for min stab og mig at få et par dages pusterum.
- Siden jeg kom til, har vi arbejdet intenst, siger han ifølge Get French Football News.
Artiklen fortsætter efter billedet

Monaco-chefen regner desuden med at have flere spillere tilbage i fuld vigør, når truppen atter samles igen.
Paul Pogba, Lamine Camara, Denis Zakaria, Eric Dier, Vanderson og Lukas Hrádecký forventes således alle at være tilbage efter pausen.
AS Monaco indtager i skrivende stund sjettepladsen i Ligue 1.

Monaco
Ligue 1



































