2021-07-12 20:16:48

Monaco skriver med FC Köln-kantspiller

FC Köln har mandag sendt Ismail Jakobs videre i karrieren, da den hurtige kantspiller har fået en kontrakt frem til 2026 med AS Monaco.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Köln har længe forsøgt at holde på den talentfulde tysker Ismail Jakobs, men nu gik den ikke længere for den tyske Bundesliga-klub.

AS Monaco har nemlig hentet Jakobs til klubben, hvor den hurtige kantspiller har fået en kontrakt frem til sommer 2026, melder den franske klub på sin hjemmeside.

Jakobs var med det tyske U21-landshold, der vandt U21-EM i starten af juni måned, og han ser frem til en ny udfordring, hvor han gerne vil vise sig godt frem.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Monaco skriver med FC Köln-kantspiller
Foto: Ina Fassbender/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg er meget stolt over at skrive under med AS Monaco, som er en prestigefyldt klub, der har haft en god sæson. Jeg er meget motiveret for denne nye udfordring, som jeg påtager mig.

- Jeg ser frem til at spille sammen med en trup, der har kvalitet, og hvor jeg håber at lære, udvikle mig og bidrage med alt, hvad jeg nu kan, udtaler Ismail Jakobs til Monacos hjemmeside.

21-årige Ismail Jakobs blev noteret for 25 Bundesliga-kampe i den seneste sæson, hvor Köln sikrede sig nyt liv i den bedste tyske række. Her blev det blot til et enkelt mål og en assist for Jakobs.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce