I vinteren 2016 hentede FC Roskilde angriberen Morten Nielsen til klubben fra irske Sligo Rovers.
Den fysisk stærke angriber siden spillet i klubben, og har bidraget med både mål og assists. Nu har parterne valgt at forlænge samarbejdet, og derfor har Morten Nielsen nu kontrakt med FC Roskilde indtil 2021.
Roskildes cheftræner, Rasmus Monnerup, glæder sig til at fortsætte samarbejdet med Morten Nielsen, og han er fuld af roser over for den 28-årige frontløber.
- Efter min mening er Morten den bedste 9’er i første division, når han rammer sit niveau og er i topform. Han er stærk, har en god acceleration, er en dygtig afslutter og har et eminent blik for spillet, siger Monnerup til klubbens hjemmeside og fortsætter.
- Jeg er sikker på at vi vil se en endnu bedre 'Skrappe' i efteråret – og jeg glæder mig til at arbejde videre med ham.
Morten Nielsen har i den forgangne sæson scoret ni mål i 25 kampe i 1. division.


FC Roskilde
Betinia Liga




























