VM -Morten Olsen takker nej til Ungarn
2017-10-26 12:31:05
Foto: Getty Images

Morten Olsen takker nej til Ungarn

68-årige Morten Olsen bekræfter over for bold.dk, at han har snakket med den ungarske forbund. Det er dog blevet til et nej tak.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

68-årige Morten Olsen er blevet nævnt som favorit til landstrænerjobbet i Ungarn, men den tidligere danske landstræner gennem 15 år genoptager ikke karrieren lige nu.

Olsen har dog været i dialog med ungarerne.

- Der har været en henvendelse, men jeg har sagt nej tak, siger Olsen til bold.dk og vil ikke uddybe, hvorfor det blev et nej tak.

Olsen erklærede for seks måneder siden i et interview med DR Sporten, at trænerkarrieren formentligt er slut, men at han ikke ville udelukke et 'spændende tilbud'.

Og sådan er det fortsat.

- Min alder taget i betragtning er det nok slut. Men der er en parentes. Hvis der kommer et tilbud, hvor jeg tænker; 'Hvor kom den fra?', vil jeg ikke lukke døren helt.

- Det er altid smigrende at få tilbud, men denne gang blev det altså kort og godt et nej tak.

Ungarn er på jagt efter en ny landstræner efter bruddet med tyske Bernd Storck for nyligt.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce