2025-08-15 18:00:00

Motorvej åbner sig for FCM: Man skal gøre sig fortjent

FC Midtjyllands cheftræner, Thomas Thomasberg, er rigtig tilfreds med klubbens rute til Europa League-spillet. FCM-træneren understreger, at de har gjort sig fortjent til at komme i play-off-runden på trods af en kæmpe favoritværdighed. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 5. runde

FT

VB

0 - 2

FCM

Hibernian, Fredrikstad og finske KuPS i play-off-runden.

FC Midtjyllands vej til Europa League kan næsten ikke passe ulvene bedre. Mod alle tre klubber er midtjyderne favoritter baseret på både niveau og budget.

Det vil derfor være en massiv overraskelse, hvis Thomas Thomasbergs tropper skulle ekspederes ud af Europa League af det KuPS, som i øjeblikket ligger på andenpladsen i den finske liga.

FCM-træneren er også tilfreds med lodtrækningen.

– Man skal gøre sig fortjent til at komme videre. Det skal man gøre, selvom man er favoritter. Det skal ikke lyde forkert, men jeg synes jo, at det skotske hold var et rigtig godt hold. Jeg synes, folk tog det lidt som den allerstørste selvfølge, at vi skulle køre dem fuldstændig over, men jeg så nogle af deres kampe mod Rangers og Celtic, og de arbejder altså for sagen. Jeg synes, vi spillede to rigtig fine kampe mod dem, siger Thomasberg til Bold og den øvrige presse.

Artiklen fortsætter efter billedet

EL-kval -Motorvej åbner sig for FCM: Man skal gøre sig fortjent
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

– Jeg er med på, at der er nogle hold, som kunne være sværere [at møde], men samlet set har vi haft en rigtig god lodtrækning.

I torsdagens kamp mod Fredrikstad kørte FCM sejren sikkert hjem med 2-0. Det lignede aldrig, at nordmændene ville udgøre en stor trussel mod midtjydernes rute til Europa League.

Var du på noget tidspunkt i 2. halvleg nervøs?

– Nej, jeg nåede at blive irriteret over, at de scorede et mål, fordi jeg synes, at det var vigtigt, med i søndags in mente, at holde et clean sheet, fortæller FCM-træneren.

Thomasberg refererer til opgøret mod FC Fredericia, hvor FCM på eget græs spillede 3-3 mod oprykkeren, selvom de i store dele af kampen var foran med 3-1.

Søndag får FCM muligheden for at holde et clean sheet i opgøret mod Vejle Boldklub.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 5. runde

FT

VB

0 - 2

FCM

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce