Alexander Bah har ikke været i aktion, siden han i februar kom alvorligt galt afsted og rev sit korsbånd over.
Siden har der været stille omkring den danske landsholdsspiller, men nu tager Jose Mourinho bladet fra munden, og det er ikke just gode nyheder.
Benfica-chefen ved således ikke, hvornår han kan gøre brug af den 28-årige back.
- Jeg har ikke haft Bah en eneste gang, siden jeg kom til klubben. Han er bagud, og hvis han er bagud, betyder det, at der er noget, der ikke er gået som planlagt. Det er en svær skade, siger Mourinho ifølge A Bola.
Alexander Bahs situation er ifølge ‘The Special One’ langt mere bekymrende, når man sammenligner med andre Benfica-spillere, som også har været ramt af alvorlige skader.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ser Bruma som lidt tættere på sin tilbagevenden end Bah, fordi jeg allerede ser Bruma på banen.
- Selvom han ikke træner med holdet, så arbejder han individuelt med en god intensitet. Jeg kan ikke forudsige, hvornår Bah kommer tilbage, lyder meldingen fra Mourinho.
Alexander Bah står noteret for 103 kampe i den portugisiske storklub, hvor han har kontrakt frem til sommeren 2029.
Benfica krydser søndag aften klinger med Braga. Opgøret bliver sparket i gang klokken 19:00 og kan ses med et Bold+-abonnement.
Bold har nemlig sikret sig rettighederne til den bedste portugisiske række, og derfor kan du med Bold+ se de største brag fra hver runde med Porto, Sporting og Benfica.

Benfica
Primeira Liga





























