2025-08-19 07:10:35

Moyes raser: Skidt uge for dommerstanden

David Moyes retter hård kritik af VAR samt dommerne i Premier League, efter at Everton mandag aften tabte med 0-1 til Leeds på et kontroversielt straffespark. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 1. runde

FT

LEE

1 - 0

EVE

84'
10
Lukas Nmecha
Mål på straffe

Et kontroversielt straffespark stjal fokus i mandagens Premier League-opgør mellem Leeds og Everton. 

Med under ti minutter tilbage af den ordinære spilletid pegede dommer Chris Kavanagh på pletten, da han sammen med sit dommerteam vurderede, at James Tarkowski på ulovlig vis benyttede sin arm til at blokere et skud. 

Efterfølgende forklarede VAR, at straffesparket blev dømt, fordi midtstopperen 'lænede sig ind i bolden med armen.' 

En forklaring, som Tarkowski selv var meget uforstående overfor, da han stillede op til interview efter opgøret. 

Og han møder opbakning fra Everton-træner David Moyes. 

Ifølge Sky Sports var han alt andet end tilfreds med kendelsen, VAR og Premier League-dommernes generelle niveau set over hele første spillerunde. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Moyes raser: Skidt uge for dommerstanden
Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg har talt med dommeren efter kampen. Det er, som om de tror, at når du læner dig i fodbold, forsvinder armen. 

- Bolden tog en afretning, og jeg ved ikke, hvor Tarky skulle have gået hen for at få sin arm skåret af. Den var ikke ud fra hans krop. Den gjorde intet atypisk, siger Moyes, som er svært skuffet over dommernes niveau.

- Det har været en skidt uge (for dommerstanden, red.). Jeg har ikke set alt og alle kendelser, men i aften var det en skidt beslutning. 

- Det kan være, at det slet ikke er dommeren. VAR havde mulighed for at korrigere, så beslutningen blev rigtig. Jeg synes ikke, det er fair, siger Moyes.

Du kan se det omdiskuterede straffespark i videoen øverst i artiklen.

Podcast Cover

Superliga-transfernes pokerspil

Ugens Suppe | Afsnit 4

Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil. 

Læs mere
-54:27

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 1. runde

FT

LEE

1 - 0

EVE

84'
10
Lukas Nmecha
Mål på straffe
Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce