3F Superliga -Mukhtar og Pukki bag endnu en Brøndby-sejr
2018-03-04 19:50:47
Foto:

Mukhtar og Pukki bag endnu en Brøndby-sejr

Først til sidst formåede OB at true Brøndby, der på hjemmebane vandt med 2-1 på mål af Hany Mukhtar og Teemu Pukki.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 24. runde

FT

BIF

2 - 1

OB

40'
10
Hany Mukhtar
Mål
77'
20
Teemu Pukki
Mål
86'
21
Mathias Greve
Mål

Med torsdagens sejr i Herning skulle Brøndby søndag forsøge at fastholde Superligaens førsteplads, da OB kom på besøg.

Den eneste forskel i Brøndbys startopstilling sammenlignet med sejren mod FCM var i angrebet, hvor Kamil Wilzcek var foretrukket frem Jan Kliment. OB var fortsat uden Kenneth Emil Pedersen, og derfor startede Joao Pereira og Jeppe Tverskov i gæsternes forsvar.

Kampen startede et højt tempo, hvor begge hold kæmpede om kontrollen og boldbessidelsen i indledning, hvor de store chancer lod vente på sig.

Der skulle gå hele 34 minutter før Sten Gryteburts for alvor skulle i aktion for første gang, og nordmanden halvklarede kun et langskudsforsøg fra Christian Nørgaard. OB-keeperen sendte ud for fødderne af Hany Mukhtar, der dog sendte bolden højt over mål.

Den tyske kreatør fik dog gjort skaden god igen fem minutter senere. Et OB-boldtab gav Anthony Jung muligheden for at smide et indlæg ind til Kasper Fisker, der sendte bolden på overliggeren, men på returen fik Mukhtar sendt bolden ind med maven. 

OB forsvarede generelt sig fint, men havde ikke meget at komme med fremadrettet, og det ændrede sig ikke synderligt efter pausen, hvor kampbilledet fortsatte. 

En stor af fejl André Rømer gav chancen til Mukhtar to minutter efter pausen, men midtbanespillerens forsøg fra kanten af feltet strøg forbi stolpten. 

Efter en times spil fik Kamil Wilzcek så en god chance for at fordoble føringen efter et fint Jung-indlæg, men polakken ramte bolde helt skævt og sendte bolden langt fra målet.

Det var ikke til at se, at det var OB, der skulle jagte et mål på VestegnenBrøndby var i fuld kontrol over kampen og efter 76 minutter faldt afgørelsen, da Teemu Pukki tog sagen igen hånd.

Den finske angriber opsnappede bolden et par meter inde på gæsternes halvdel, og så startede han en solotur til kanten af feltet, hvorfra han hamrede bolden ind bag Gryteburst, der nok burde have gjort bedre for at holde forsøget ude. 

Målmandskollega Frederik Rønnow havde ikke haft noget at se indtil da, men ud af det blå fik OB med fire minutter igen bragt spænding tilbage i kampen.

Jacob Barrett Laursen fandt Mathias Greve i dybden, og midtbanespilleren fik på utrolig vis slidt sig gennem hjemmeholdets forsvar inden han sendte bolden forbi Rønnow.

OB forsøgte at skabe chancen til en udlining, men Brøndby holdt stand i slutminutterne. 

Det sluttede derfor med en sejr til Brøndby på 2-1, og dermed trækker holdet for en stund fra FCM på andenpladsen. OB er fortsat nummer seks, men fynboerne har nu samme pointantal som både Hobro og AaB på pladserne under.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 24. runde

FT

BIF

2 - 1

OB

40'
10
Hany Mukhtar
Mål
77'
20
Teemu Pukki
Mål
86'
21
Mathias Greve
Mål
Annonce

46 kommentarer

Se kommentarer
Annonce