2022-12-21 13:22:28

Mulig TV-krig på vej: Superligaen kan ende hos én station

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har meddelt, at Divisionsforeningen fra 2024 kan sælge rettighederne til Superligaen til en enkelt aktør, som dermed kan sætte sig solidt på dansk fodbold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

En TV-krig lurer i horisonten, hvor prisen er rettighederne til landets bedste fodboldrække.

Fra sommeren 2024 bliver det nemlig muligt for én enkelt aktør at sikre sig rettighederne til 3F Superligaen grundet en midlertidig og delvis dispensation, som konkurrencerådet har givet.

Det meddeler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det betyder altså, at én TV-stadion kan ende med at sidde alene med Superliga-rettighederne fra 2024, som ikke tidligere har været muligt.

- Divisionsforeningens tilsagn har historisk været med til at sikre, at danske tv-seere ikke har betalt for meget for at se superligafodbold. De senere år har markedet imidlertid udviklet sig, og det er derfor ikke længere så entydigt, at tilsagnene fortsat vil have den tilsigtede effekt. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Mulig TV-krig på vej: Superligaen kan ende hos én station
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

- Derfor har vi besluttet at give midlertidig dispensation fra nogle af de gældende tilsagn, som Divisionsforeningen har afgivet om salget af medierettigheder, siger formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz.

Divisionsforeningen kan dermed vælge at sælge rettighederne til én tv-station i fire sæsoner fra 2024, hvis det sker på lige og gennemsigtige vilkår.

På nuværende tidspunkt bliver rettighederne til Superligaen delt mellem Viaplay Group og Discovery, som har en aftale frem til 2024.

Nu må tiden så vise, hvordan TV-billedet kommer til at se ud i fremtiden.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

38 kommentarer

Se kommentarer
Annonce