Brøndby flirtede længe med Branns midtbaneprofil Felix Horn Myhre i januar, og hovedpersonen bekræftede sågar selv, at han havde hørt om et bud fra de blågule.
Men mod slutningen vinterens transfervindue mødtes topledelsen i Brann og besluttede sig endegyldigt for ikke at sælge den 26-årige nordmand.
Siden har Felix Horn Myhre forholdt sig tavs, men Bergensavisen har forud for klubbens møde med Bologna i næste uge taget en snak med midtbanespilleren, hvor vinterens transfersaga selvsagt var et stort omdrejningspunkt i samtalen.
Og her bliver han spurgt til, hvordan han reagerede på, at han ikke måtte tage afsted.
- Det er okay. Det er lidt forståeligt, når situationen udviklede sig, som den gjorde i Brann. Emil Kornvig forsvandt, og sådan er det ofte i fodbold. Jeg havde ikke tid til at tænke for meget, og valget blev truffet for mig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nu er det overstået, så der er ikke mere at tænke over, siger Felix Horn Myhre, der generelt i interviewet udviser stor forståelse for, hvorfor Brann sagde nej.
Myhres kontrakt med Brann løber til udgangen af 2027.
Spørgsmålet er så, om han får lov til at tage afsted til sommer, og om Brøndby vil være der igen.
Normanden står noteret for 158 kampe for Brann. Han har lavet 27 mål og leveret 36 oplæg.

Bombe: FCM smadrer Superligaens transferrekord
Hattrick | Afsnit 10FC Midtjylland smadrer Superligaens transferrekord med David Martinez, der bliver den dyreste spiller i ligaens historie. Det kan Bold afsløre.
Læs mere
Brøndby IF
Brann
3F Superliga























