Nadia Nadim spillede med 16 scoringer i 16 kampe en kæmpe rolle i HB Køges mesterskabssæson.
Den 38-årige angriber havde dog kontraktudløb med klubben tidligere på sommeren og fortalte i den forbindelse, at hun endnu ikke vidste, hvad fremtiden bød på.
Det gør hun nu.
HB Køge oplyser således, at den tidligere danske landsholdsspiller vender tilbage på en étårig aftale.
Nadia Nadim kan allerede få comeback i lørdagens opgør mod ASA Aarhus, lyder det fra klubben.
Hun vendte sidste sommer hjem til HB Køge efter en lang årrække i udlandet.
Den 38-årige angriber har blandt andre tørnet ud for AC Milan, Manchester City, Hammarby og PSG.
Nadia Nadim nåede 108 landskampe for Danmark med 38 mål til følge.


A-Liga
HB Køge




























