2025-04-01 20:59:00

Nadim sviner træner: Bedre træning i flygtningelejr

Nadia Nadim har gennem længere tid haft et problem med AC Milan-cheftræner Suzanne Bakker. Danskeren kommer derfor med en voldsom kritik.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 6. runde

FT

MIL

5 - 3

FIO

Nadia Nadim har fået styr på fremtiden, da den danske angriber er skiftet fra AC Milan til Hammarby på en lejeaftale.

Men der bliver smækket godt og grundigt med døren.

Nadim er på ingen måde tilfreds med AC Milan-cheftræner Suzanne Bakker, som valgte at give danskeren mindre og mindre spilletid, men der ligger mere i det.

Det fortæller Nadim i et stort interview med Aftonbladet.

- Situationen blev lidt underlig. Livet er for kort til ikke at være glad. Jeg havde det svært med træneren, og fra sommeren og frem til nu er det kun eskaleret.

- Vi er meget forskellige, men det handler mest om, at hun ikke kan lide mig, siger Nadia Nadim.

Men den tidligere landsholdsspiller var slet ikke færdig med at skyde med skarpt, da hun havde en stor kritik af Bakker klar til den svenske presse.

 - I hele min karriere har jeg haft trænere, som har vundet titler, så det var et chok at blive præsenteret for hende. Jeg kan ærligt sige, at træningen i flygtningelejren var bedre, så jeg tror, hun har en form for mindreværdskompleks.

Foto: AC Milan.

Nadim tilføjer, at hun har haft flere møder med Bakker, men at man ikke har fundet hinanden.

Det ser da heller ikke ud til, at det bliver tilfældet i fremtiden.

- Jeg vil gerne løse tingene, så jeg fortalte hende, hvad jeg følte. Men hvis hun ved, at hun begår de samme fejl igen og igen, og vi har forskellige forventninger, er det svært.

- Jeg tror ikke, hun var vant til at arbejde med rigtige eliteatleter - kun akademispillere, som underkaster sig hende. Vi havde større ambitioner.

37-årige Nadia Nadim er udlejet til Hammarby frem til sommer. Kontrakten med AC Milan løber frem til sommeren 2026.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 6. runde

FT

MIL

5 - 3

FIO

Annonce

56 kommentarer

Se kommentarer
Annonce