Sebastian Vollerup er ny mand i 3. divisionsklubben Næsby.
Det fremgår af et opslag på klubbens Facebook-profil.
21-årige Vollerup har ifølge Næsby tidligere spillet i OB og været en del af FC Midtjyllands akademi.
Offensivspilleren kan spille på kanten og centralt i angrebet og beskrives som en dynamisk spiller med et godt venstreben.
Tilgangen glæder Næsby-træner Nicolai Wollenberg:
- Sebastian har trænet med os i godt seks uger inden sæsonafslutningen, og på meget kort tid har han gjort et enormt indtryk. Vi har store forventninger til ham, både i det relationelle spil og i afslutningsfasen, hvor hans evner virkelig kommer til sin ret, udtaler cheftræneren i opslaget på Facebook.
Næsby er nummer otte i CampoBet 3. division. Klubben har hentet 21 point i 16 kampe.


Næsby Boldklub
CampoBet 3. division

























