1. Division -Næstved-dreng kigger på tilbud fra Tyrkiet
2016-06-25 11:29:01
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Næstved-dreng kigger på tilbud fra Tyrkiet

Harun Keser har spillet i Næstved i 19 år, men nu er det tid til nye udfordringer - han kigger i øjeblikket på et tilbud fra Tyrkiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Tidligere på ugen kom det frem, at Harun Keser ikke længere skal spille i 1. divisionsklubben Næstved - den 25-årige midtbanespiller har bestemt sig for, at der nu skal ske noget nyt.

- Jeg har været i klubben i 19 år, så det var selvfølgelig en virkelig svær beslutning. Jeg havde gerne fortsat i klubben, men tilbuddet var simpelthen ikke godt nok - vi kunne bare ikke blive enige. Og så tænkte jeg bare, at tiden var inde til at prøve noget nyt, siger Harun Keser til bold.dk.

Lige nu er har Harun Keser ikke noget konkret tilbud i Danmark, men i stedet har han et tilbud liggende fra en tyrkisk klub.

- Jeg har en bekendt, som har været i fodbold i mange år, som har kontakter i både dansk og tyrkisk fodbold, og jeg synes faktisk, det lyder rigtig spændende. Jeg skal formentlig derned og kigge på tingene i næste uge, siger Harun Keser, som ikke vil afsløre, hvilken klub der er tale om.

- Men i og med, at jeg har kæreste og barn herhjemme, er der selvfølgelig mange overvejelser, som skal tages, hvis jeg skal flytte til Tyrkiet for at spille fodbold, siger Harun Keser, som er født og opvokset i Danmark, men har tyrkiske forældre.

- Det betyder da lidt, at det lige netop er Tyrkiet. Det er lidt specielt. Jeg kan sproget og kender kulturen, så det er selvfølgelig en fordel, siger Harun Keser.

Et fodboldeventyr i det tyrkiske kan da også have fatale konsekvenser. Vi har flere gange hørt om danske spillere, som er taget til Tyrkiet og pludselig havner i det rene kaos -  senest har vi set eksemplet hos Martin Spelmann.

Og det er også noget, som er med i overvejelserne hos Harun Keser.

- Det trækker selvfølgelig ned. Jeg har fulgt med i Martin Spelmanns historie, og sådan skal det i hvert fald ikke ende. Man bliver naturligvis en smule skræmt over det, men det er jo sådan noget, jeg skal ned og vurdere i næste uge, siger Harun Keser.

Harun Keser spillede i den forgangne sæson 20 kampe for Næstved i 1. division.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce