

Der var vitale point på spil i bunden af 1. division, da Næstved bød AB op til dans søndag eftermiddag, og det var hjemmeholdet, der trak sig sejrrigt ud af opgøret.
Efter tyve minutter stak Næstved af i en omstilling, og bolden blev smidt ind på tværs, hvor Mikkel Jensen stod klar ved bageste stolpe til at banke den op i nettaget til 1-0.
Blot to minutter senere var selv samme Jensen atter på pletten. Efter en fejl af AB-defensiven havnede bolden igen hos hjemmeholdet, og igen blev Jensen spillet fri. Jensen sparkede Næstved på 2-0, og dette fik AB aldrig svaret igen på.
Næstved hentede derfor en uhyre vigtig sejr i bunden af 1. division, mens AB nu har 12 point op til redning.
I den anden ende af tabellen tørnede HB Køge og Fremad Amager sammen. Det blev en tæt affære med chancer i begge ender. Fremad var et mulehår fra at tage de tre point til sidst, men HB Køge fik redet på stregen. Opgøret endte derfor 0-0.



HB Køge
Næstved Boldklub
AB
Fremad Amager
Betinia Liga




























