Florian Wirtz fik en hård start i Liverpool.
I sommer tog han turen til Merseyside fra Bayer Leverkusen, hvor han var en af holdets helt store stjerner.
Men der var ikke meget stjernestøv over Wirtz' entré på Anfield, da han havde store problemer med at vise sin kvalitet på den sidste tredjedel. Der kom ingen mål eller assist fra tyskeren.
Wirtz har siden fået styr på tilværelsen i Liverpool efter starten, hvor han endte med at få meget kritik.
En kritik, som på ingen måde var fair, hvis man spørger Tysklands landstræner, Julian Nagelsmann.
- Det var en fuldstændig normal situation, som rammer en ung spiller. Han er et menneske med følelser og skal først lige lære at håndtere at blive kritiseret.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Kritik af den styrke var ikke berettiget, siger Nagelsmann ifølge Bulinews.
Wirtz er i denne tid samlet med det tyske landshold og Nagelsmann, som han har et godt forhold til.
Landstræneren afslører da også, at han i den svære periode forsøgte at støtte Wirtz.
- Vi kom endnu tættere på hinanden, havde mange gode samtaler, hvor han virkelig åbnede op. Han er intelligent og meget åben, og man får meget igen af at tale med ham.
- Han kan tage meget med fra den periode og komme ud af den stærkere end nogensinde før, lyder det fra Julian Nagelsmann.
Det må man give Nagelsmann ret i.
Florian Wirtz var i hvert fald i topform i den seneste testkamp for Tyskland, hvor han noterede sig for to mål og to assists i 4-3-sejren over Schweiz.

Hjulmand tæt på Atlético Madrid
Hattrick | Afsnit 141Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid.
Læs mere
Liverpool
Premier League
Tyskland





































