Et interview med Julian Nagelsmann har skabt røre i Nordirland.
Efter Tysklands seneste møde med Nordirland udtalte Nagelsmann, at nordirerne ikke var fantastiske at se på, da de spillede med for mange lange bolde.
Det fik flere tidligere landsholdsspillere og eksperter i Nordirland til at kritisere den tyske landstræner for bemærkningen om landsholdets stil.
Nu møder Nordirland og Tyskland igen, og her har Nagelsmann valgt at undskylde for sin udtalelse.
– Jeg sagde, at det måske ikke er smukt at se på, men det vigtigere, det centrale punkt, jeg nævnte, er, at de gør det rigtig godt. De spiller lange bolde med et formål.
Artiklen fortsætter efter billedet

– De har en særlig stemning på holdet, og jeg nævnte også, at det er meget svært at slå dette hold, de lukker ikke mange mål ind og skaber mange chancer, også gennem dødbolde, ved at spille på denne måde.
– Hvis nogen følte, det var respektløst, vil jeg sige undskyld. Jeg mente det ikke som respektløst, det var med meget respekt for holdet og den måde, de spiller på, siger Julian Nagelsmann ifølge BBC Sport.
Det er mandag aften klokken 20:45, at det går løs igen mellem Nordirland og Tyskland i VM-kvalifikationen.

Hvor er linjen, dommer?
Ugens Suppe | Afsnit 8Hvor er dommerlinjen i Superligaen? I ugens afsnit af Ugens Suppe kigger vi på, hvordan oplevelsen kan løftes for alle aktører, og hvor nogle af problemerne omkring dommergerningen ligger.
Læs mere
Tyskland
Nordirland
VM kval. UEFA



























