Allsvenskan -Nalic om AC: Umuligt at erstatte ligaens bedste
2020-12-21 09:22:02
Foto: Getty Images

Nalic om AC: Umuligt at erstatte ligaens bedste

Malmö-spilleren Adi Nalic kalder Anders Christiansen den bedste spiller i Allsvenskan og mener, at det er umuligt at erstatte danskeren én til én.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Saudiarabiske Al Nassr er ifølge B.T. fortsat særdeles interesseret i Malmö-profilen Anders Christiansen, ligesom det var tilfældet i sommer.

Skulle det ende med et salg, vil det være så godt som umuligt at erstatte AC direkte, mener holdkammeraten Adi Nalic.

- Christiansen er Allsvenskans bedste spiller, så det er klart, at der er stor interesse for ham, siger Adi Nalic til FotbollDirekt og fortsætter:

- Man snakkede på samme måde, da Markus Rosenborg stoppede. Den her type spillere er svær at erstatte. Jeg tror ikke, at man kan finde en direkte erstatning til den type spiller.

- Alle spillere har forskellige egenskaber, kvaliteter og personligheder. At erstatte ham direkte går absolut ikke, men der er selvfølgelig rigtig mange gode spillere derude og på vores hold.

- Vi er glade for, at vi fik lov at beholde ham i efteråret, men selvfølgelig ønsker man ham det bedste ligesom alle andre på holdet, siger Adi Nalic.

Ifølge svenske SportExpressen vil Al Nassr give omkring 22 millioner kroner for 30-årige Anders Christiansen, der har kontrakt til udgangen af 2024 i Malmö.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce