Younes Namli forlod i sommer PEC Zwolle.
Han havde ambitioner om at tage et skridt op i Holland, hvor der endda angiveligt var dialog med storklubben Ajax.
Nu er han dog tilbage i PEC Zwolle, som har sikret sig Namli på en kontrakt frem til næste sommer.
Zwolle-ledelsen gik meget langt for at få overbevist Namli, som til sidst ikke kunne sige nej.
- I sidste uge dukkede Gerry Hamstra og Sander Jonkman pludselig op ved min dør. I deres hænder havde de en særlig overraskelse med min spilletrøje, anførerbindet, et kort skrevet af dem personligt og endda en spillertrøje til min datter.
- Den gestus rørte mig dybt og var den afgørende faktor for mig til at fortsætte med at spille for denne vidunderlige klub i endnu et år, siger Younes Namli.
Dermed ser det ud til, at danskeren nu skal være ny anfører i klubben, efter at Bram van Polen takkede af.
Namli glæder sig nu til at komme i gang igen i en klub, som betyder meget for ham.
- Alle kender mine ambitioner, jeg har altid været åben omkring dem. Ligesom alle ved, at PEC Zwolle er i mit hjerte.
- For mig er PEC den bedste mulighed. Jeg har på fornemmelsen, at der kan ske noget rigtig stort i Zwolle i år.

Zwolle
Æresdivisionen


























