Napoli-præsident Aurelio De Laurentiis er kendt som en mand med stærke holdninger til mange ting, og nu er han på banen igen.
Denne gang handler det om spillere, der er på landsholdstjeneste, og hvordan klubberne bør kompenseres for at sende dem afsted.
- Hvis landsholdene vil have vores spillere, bør de betale for dem, siger han ifølge La Gazzetta dello Sport.
- Hvis en spiller har en årsløn på ti millioner euro, og han er med landsholdet i en måned, bør vi modtage én million euro.
Artiklen fortsætter efter billedet

Napoli-præsidentens opsang stopper dog ikke her. Han vil også have penge til at købe en erstatning, hvis en af klubbens spillere bliver langtidsskadet på landsholdet.
- Hvis en spiller er skadet i et år, bør UEFA og FIFA give os penge til at købe en erstatning på samme niveau. Spillerne er min ejendom, ikke deres, fortsætter han.
Napoli ligger nummer to i Serie A.

SSC Napoli
Serie A

































