Alexander Jensen har fået fremtiden på plads.
Bold kunne tidligere fortælle, at danskeren ville få en kontrakt på fire år i Elfsborg, og nu er Jensen blevet præsenteret i den svenske klub.
Elfsborg og Aberdeen er nået til enighed om den 24-årige dansker, og det skaber stor glæde hos klubchef Stefan Andreasson.
- Vi har gerne villet have Alexander i længere tid og har kendt til konkurrencen, men efter gode drøftelser med Alexander selv og ikke mindst med Aberdeen har vi nu endelig fundet en løsning for en permanent transfer.
- Vi ved, at Alexander leverede på topniveau, sidste gang han var i Allsvenskan, og han kommer nu med værdifuld international erfaring, som vil styrke vores trup yderligere, siger Stefan Andreasson.
Elfsborg tilføjer, at Jensen først ankommer til klubben 13. juli, da der er nogle praktiske ting, som skal håndteres i Skotland.
Den danske højre back var senest at finde i Allsvenskan tilbage fra 2023 til 2025, hvor han repræsenterede Brommapojkarna.
I Danmark har han været forbi FC Midtjylland, Vejle Boldklub og FC Fredericia.


Aberdeen
Elfsborg
Allsvenskan


































