2023-04-07 16:22:14

Napoli-ejer afslører stort tilbud: Arabisk fond bød 18,6 milliarder

Napoli-præsident Aurelio De Laurentiis fortæller, at man sidste år modtog et bud på 2,5 milliarder euro – svarende til 18,6 milliarder danske kroner - for klubben. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 29. runde

FT

LEC

1 - 2

NAP

I 2004 da Napoli gik konkurs og blev tvangsnedrykket til den tredje bedste italienske række, købte filmproducer Aurelio De Laurentiis klubben, som han siden har stået i spidsen for.

Nu løfter han sløret for, at han sidste år modtog et bud på hele 18,6 milliarder danske kroner for klubben. Det var den kulørte præsident dog ikke interesseret i.

- En arabisk fond tilbød mig sidste år 2,5 milliarder euro for klubben, men jeg sagde nej.

- Jeg kommer også til at sige nej til de fonde, der vil lave mit stadion om. Jeg vil selv genopbygge stadion, hvis kommunen går med til at sælge det til mig for én euro. Det ville være mere logisk.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Napoli-ejer afslører stort tilbud: Arabisk fond bød 18,6 milliarder
Foto: Yara Nardi/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg er ligeglad med, hvor meget mit Napoli er værd. Det er familiens legetøj, og jeg tænker ikke på at sælge i det hele taget. Også fordi, at jeg ikke ville vide, hvad jeg så skulle næste gang.

- Hvad skulle jeg gøre? Købe en klub i Premier League? Jeg er af napolitansk oprindelse, og jeg har det fint i Napoli, lyder det fra præsidenten ifølge Tutto Mercato.

Napoli-mandskabet har været i fantastisk form i indeværende sæson, hvor man fører den italienske Serie A med hele 16 point ned til Lazio på andenpladsen.

Man har desuden kvalificeret sig til Champions League-kvartfinalen, hvor AC Milan venter over to kampe.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 29. runde

FT

LEC

1 - 2

NAP

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce