Serie A -Napoli konsoliderede førstepladsen med sejr over Sampdoria
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix
2023-01-08 20:02:26
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

Napoli konsoliderede førstepladsen med sejr over Sampdoria

Napoli vandt søndag aften med 2-0 over Sampdoria i den italienske Serie A, og man øger dermed forspringet til forfølgerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 17. runde

FT

SAM

0 - 2

NAP

6'
00
Matteo Politano
Brændt straffe
19'
01
Victor Osimhen
Mål
39'
01
Tomas Rincon
Rødt kort
82'
02
Eljif Elmas
Mål på straffe

Søndag aften skulle Napoli forsøge at forsvare førstepladsen i den italienske Serie A, da man var på besøg hos Sampdoria.

Hjemmeholdet havde til gengæld hårdt brug for point for at lægge afstand til bunden, og der var dermed lagt op til et spændende opgør.

Det var planmæssigt gæsterne, der lagde bedst fra land, og allerede efter fem minutters spil blev man tildelt et yderst tvivlsomt straffespark. Det formåede man dog ikke at udnytte, da Matteo Politano bragede bolden på stolpen.

Napoli fortsatte dog med at jagte scoringen, og efter 19 minutter lykkedes det, da knivskarpe Victor Osimhen kom forrest på et Mario Rui-indlæg og sendte den i kassen til 1-0.

Sampdoria begyndte herefter at bide fra sig, men kort før pausen gjorde man det en del sværere for sig selv, da Tomas Rincon kom alt for sent i en tackling og modtog et direkte rødt kort.

Man skulle dermed spille den resterende del af kampen med en mand i undertal.

Det var tydeligt i anden halvleg, hvor Napoli satte sig tungt på spillet. Man formåede dog kun at tilspille sig ganske få chancer, blandt andet da den tidligere FC Nordsjælland-mand Stanislav Lobotka sendte et fint forsøg lige forbi mål efter 65 minutter.

Gæsterne fortsatte derefter med at dominere på bolden, og efter 82 minutters spil modtog man endnu engang et straffespark, og det tog Eljif Elmas sig stensikkert af, da han bragede den ind højt i målet.

Napoli hentede dermed en vigtig 2-0-sejr over Sampdoria og konsoliderede førstepladsen i Serie A.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 17. runde

FT

SAM

0 - 2

NAP

6'
00
Matteo Politano
Brændt straffe
19'
01
Victor Osimhen
Mål
39'
01
Tomas Rincon
Rødt kort
82'
02
Eljif Elmas
Mål på straffe
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce