

Khvicha Kvaratskhelia har været brandvarm for Napoli i indeværende sæson, hvor han har noteret sig for fire mål og tre assists i ni kampe.
Fredag aften fortsatte han den flotte form, da Georgien tog imod Nordmakedonien i Nations League.
Efter 35 minutters spil fremprovokerede han et selvmål, da han sparkede bolden ind på Bojan Miovski, der noget uheldigt dirigerede bolden i eget net, og Georgien kunne derfor gå til pause med en 1-0-føring.
I anden halvleg stod der Nordmakedonien på det meste, mens Georgien lurede på kontraangrebene.
Det lukrerede Kvaratskhelia på efter 65 minutters spil, da Budu Zivzivadze spillet ham helt fri foran kassen, hvor han let kunne sende den ind til 2-0, hvilket også blev kampens resultat.
Khvicha Kvaratskhelia har nu scoret ni mål i 18 optrædener for det Georgiske landshold.
Andetsteds i Nations League vandt Estland 2-1 over Malta.


Georgien
Estland
Nordmakedonien
Malta
UEFA Nations League C



































