Søndag skal Napoli på lidt af en opgave, når Serie A's førsteplads, Inter, venter.
Den opgave skal Napoli formentlig løse uden sin 32-årige colombianske målmand, David Ospina, der i seneste runde mod Sampdoria pådrog sig en muskelskade.
Skaden holder ham fortsat ude, oplyser Napoli, og derfor er han altså tvivlsom til weekendens møde.
Ospina har i sæsonens løb dog delt spilletiden i målet med den 24-årige Alex Meret, så helt uvant bliver det ikke for Napoli-forsvaret.
Således har Ospina fået 23 kampe, mens Meret har spillet 20 kampe.


SSC Napoli
Serie A
































