Serie A -Napoli led sæsonens første nederlag
2016-10-02 17:00:18
Foto: Getty Images

Napoli led sæsonens første nederlag

Napoli indkasserede første nederlag i denne sæson, da Atalanta vandt 1-0 i Serie A. Sampdoria hentede et sent 1-1-resultat mod Palermo.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 7. runde

FT

ATA

1 - 0

NAP

9'
10
Andrea Petagna
Mål

Napoli var eneste ubesejrede mandskab i Serie A, da de søndag eftermiddag slog et smut forbi Atalanta. Med Juventus' sejr tidligere på dagen skulle Napoli da også bruge tre point for at holde trit med topholdet.

Atalanta ville det dog anderledes. Efter blot ni minutter bragte Andrea Petagna nemlig hjemmeholdet i front, da Faouzi Ghoulam ikke fik et indlæg ud af feltet, men i stedet leverede assisten for Petagna, der sparkede Atalanta på 1-0.

Lorenzo Insigne havde kort forinden tyret et langskud forbi mål, mens også Jose Callejon og Faouzi Ghoulam var på spil i Atalantas felt.

Hjemmeholdet var tæt på at øge føringen kort før pausefløjt, da Boukary Drame fra distancen bankede bolden på overliggeren. Arkadiusz Milik fik halvlegens sidste tilbud med et forsøg fra kanten af feltet, men Atalanta var i front efter 45 minutter.

I anden halvleg var Napoli i massiv boldbesiddelse, men det kneb med at tilspille sig de helt store muligheder. Faktisk havde gæsterne end ikke et forsøg inden for rammen i anden halvleg.

Hjemmeholdets Alberto Grassi var tæt på at øge føringen med en håndfuld minutter igen, men Pepe Reina diskede op med en fin redning på hans flade forsøg. Atalanta holdt stand, og Napoli led dermed sæsonens første nederlag i Serie A.

Andetsteds i Serie A hentede Sampdoria et sent point mod Palermo med resultatet 1-1, mens Genoa slog Bologna i en kamp med tre røde kort. Cagliari slog Crotone 2-1.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 7. runde

FT

ATA

1 - 0

NAP

9'
10
Andrea Petagna
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce