


Torsdag aften tog Napoli imod Bologna i Serie A, hvor hjemmeholdet kunne spille om at tage førstepladsen i ligaen.
Napoli havde da også scoret mindst et mål i deres sidste 16 ligakampe mod Bologna, og der gik ikke lang tid, før de forlængede den stime til 17 kampe.
Napoli kom godt fra start og havde flere muligheder. Den første store mulighed kom i det 15. minut, hvor Napolis Lorenzo Insignes afslutning lige akkurat blev blokeret.
Få minutter senere fandt et hårdt Fabian Ruiz-skud sin vej op i målets venstre hjørne, og så var Napoli foran.
Napolis Andre Zambo Anguissa var få centimeter fra at score til 2-0, men hans forsøg gik lige akkurat på den anden af stolpen.
Afslutningerne blev ved med at regne ned over Bolognas mål. Napoli-back Mario Rui var ikke langt fra at komme på måltavlen, men hans forsøg gik lige over målet.
Bologna kunne slet ikke følge med og fik ikke skabt nogle meningsfulde chancer. Napolis flotte spil blev dog først yderligere belønnet fem minutter før pausen, hvor VAR gjorde opmærksom på, at der havde været hånd på bolden i Bolognas felt.
Napolis kaptajn Lorenzo Insigne tog ansvaret for straffesparket, som han ikke gav Bolognas målmand Lukasz Skorupski nogen form for chance for at redde.
Hjemmeholdet havde nu en føring på 2-0, men satte på ingen måde farten ned i anden halvleg.
To minutter efter pausen kunne Napolis Elif Elmas kigge skuffet rundt på sine holdkammerater, efter han slet ikke fik afsluttet en rigtig god chance ordentligt.
Napoli fik dog det tredje mål i det 62. minut efter endnu et straffespark. VAR tjekkede en forseelse på Victor Osimhen, og så var der dømt straffe. Igen var det Insigne der scorede, selvom Skorupski fik en hånd op.
Napoli cruisede nu i kampen. Andreas Skov Olsen blev skiftet ind efter straffesparket, men han kunne ikke sætte gang i et comeback.
Napoli ville have flere mål og skabte stadig chancer, men ingen der virkelig testede Skorupski.
Dermed sikrede Napoli førstepladsen i Serie A. De møder bundholdet Salernitana i næste runde.


SSC Napoli
Serie A

































