Luciano Spalletti førte i denne sæson Napoli til et suveræne italiensk mesterskab, men nu kan han allerede være på vej væk fra klubben.
Tidligere har der været rygter om et exit efter sæsonen, og nu bekræfter Napoli-præsident Aurelio De Laurentiis, at det er ønsket fra Spalletti.
- Spalletti har fortalt mig, at en cyklus er afsluttet, og han har bedt om lov til at forlade klubben, fordi han ønsker et sabbatår. Det vil jeg respektere, selvom han har en kontrakt, udtaler De Laurentiis ifølge Goal.com.
Artiklen fortsætter efter billedet

64-årige Luciano Spalletti har været Napoli-træner siden sommeren 2021. Siden er det blevet til 95 kampe i spidsen for klubben, hvor italieneren har haft et pointsnit på 2,09.
Tidligere i karrieren har Spalletti været træner i klubber som Inter, Roma, Zenit og Udinese.
Napoli afslutter sæsonen med en hjemmekamp den 4. juni, når Sampdoria kommer på besøg. Det kan således meget vel blive Spallettis sidste kamp i spidsen for Napoli.

SSC Napoli
Serie A



























