2023-01-13 22:39:37

Napoli ydmygede Juventus med 5-1 i topbrag

Napoli kørte henover Juventus fredag aften og vandt 5-1 på hjemmebane, hvormed de fik konsolideret førstepladsen i tabellen over rækkens nummer to.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 18. runde

FT

NAP

5 - 1

JUV

14'
10
Victor Osimhen
Mål
39'
20
Khvicha Kvaratskhelia
Mål
42'
21
Ángel Di Maria
Mål
55'
31
Amir Rrahmani
Mål
65'
41
Victor Osimhen
Mål
72'
51
Eljif Elmas
Mål

Napoli og Juventus tørnede fredag aften sammen i Serie A på Stadio Diego Armando Maradona til et vaskeægte topopgør mellem nummer et og nummer to i tabellen.

Forud for kampen var der også lagt i kakkelovnen til stridslyst mellem de to mandskaber, idet Luciano Spalletti og Massimiliano Allegri havde mundhugges, og det var også et tændt stadion, der bød aktørerne velkommen.

Underholdende start med mål i begge ender

Napoli startede i vanlig stil som lyn og torden og lykkedes tidligt i kampen med at fange Juventus flere gange i opspillet, og efter et kvarters spil kom hjemmeholdet så i spidsen med 1-0.

Et indlæg fandt Kvicha Kvaratskhelia ved bagstolpen, som på akrobatisk vis fik afsluttet mod Wojciech Szczesnys mål, og da polakken gav en retur, stod Victor Osimhen klar til at heade bolden over stregen.

Juventus svarede dog hurtigt igen ved at sende en grim forskrækkelse igennem stadion, da Angel Di Maria ramte trekantsammenføjningen udenfor feltet, efter han havde opsnappet en fejlaflevering i Napoli-defensiven.

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Napoli ydmygede Juventus med 5-1 i topbrag
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

Napoli var til gengæld ikke alene om at fejle i forsvaret for fem minutter før pausefløjt, kom Bremer til helt at mistime sit indgreb overfor Osimhen, og så kunne angriberen lægge bolden på tværs til en helt fri Kvaratskhelia.

Georgieren var alene med Szczesny sikkerheden selv og scorede til 2-0.

Dermed lignede det allerede, at Napoli havde afgjort sagerne, men Di Maria ville det anderledes.

Som et lynsvar på Napolis mål broderede en optimistisk – og lidt heldig – Di Maria sig nemlig igennem værternes forsvar og kunne til sidst lægge bolden over i det lange hjørne langs græsset efter et flot aflæg af Arek Milik.

Gæsterne havde reduceret, og inden pausen, måtte der også en stor redning af Alex Meret til for at forhindre et selvmål af Amir Rrahmani i at gøre det til 2-2.

Napoli viste klasseforskel efter pausen

Selvsamme Rrahmani fik dog i pausen kalibreret sigtekornet, og han udbyggede værternes føring efter et hjørne, hvor han klappede bolden i netmaskerne på en halvflugter.

Flot kasse af forsvarsspilleren, og så Juventus' momentum fra slutningen på første halvleg tippet over til værterne igen.

Efter tyve minutters spil i anden halvleg fuldendte Napoli så fodboldlektionen, da Osimhen med sin anden kasse headede værterne på 4-1, hvormed det begyndte at ligne en ydmygelse af et apatisk Juve-mandskab.

Gæsterne kludrede i det i forsvaret, og det straffede værterne via profilerne Kvaratskhelia og Osimhen nok engang. Georgieren fandt Osimhen mellem to Juve-forsvarere inde i feltet, og herfra blev målet sendt i kassen.

Ydmygelsen blev total fem minutter senere.

Et nyt Napoli-angreb rullede igen henover Juves banehalvdel, og det endte til sidst ude ved Eljif Elmas i højre side. Herfra lavede han en skudfinte ind i Juve-feltet, hvorefter han kunne se et afrettet skud gå i mål til 5-1.

5-1.

Hermed havde værterne ligesom etableret, hvem af de to mandskaber der lignede det varmeste bud på en Scudetto-vinder, og Juve formåede ikke at svare tilbage.

Det sidste kvarter af kampen blev cruiset hjem af værterne, og dermed sluttede det med en knusende Napoli-sejr over rækkens andenplads, som dog kan forvente at blive forbigået henover weekenden af forfølgerne. 

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 18. runde

FT

NAP

5 - 1

JUV

14'
10
Victor Osimhen
Mål
39'
20
Khvicha Kvaratskhelia
Mål
42'
21
Ángel Di Maria
Mål
55'
31
Amir Rrahmani
Mål
65'
41
Victor Osimhen
Mål
72'
51
Eljif Elmas
Mål
Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce