



Trykket var tilbage på Napoli i Serie A, efter Champions League-finalisterne fra Inter besejrede Torino tidligere søndag og lukkede hullet i den tætte topstrid.
Derfor skulle Napoli, som startede med Philip Billing på bænken, besejre Genoa hjemme på Stadio Diego Armando Maradano søndag aften.
Det hele startede planmæssigt, da Romelu Lukaku blev sat op af Scott McTominay i et samarbejde, der sendte mindelser tilbage til deres fælles Manchester United-tid.
1-0 til Napoli, men det var en stakket frist.
Et kvarter senere blev et indlæg sendt ind i panden på Honest Ahanor, som sendte bolden på stolpen, hvorfra den gik ind via en sagesløs Alex Meret i Napoli-buret til 1-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

I andnen halvleg fandt tingene tilbage på sporet for Napoli, da Giacomo Raspadori udnyttede et nyt McTominay-oplæg til at gøre det til 2-1.
Det lignede altså et stort resultat for Napoli, men Genoa ville det anderledes.
Fem minutter før tid kunne Johan Vazquez således sætte panden på et indlæg fra Aaron Martin, og så var udligningen til 2-2 en realitet.
Målet blev kampens sidste, og det sluttede med en deler mellem de to klubber, hvorfor Napoli stadig har Scudettoen i deres egne hænder, om end deres fejlmargin er blevet markant reduceret.

SSC Napoli
Genoa
Serie A




































