


Bologna tog torsdag aften imod AC Milan i et opgør med vigtige point i kampen om europæiske pladser på spil.
Værterne var uden danske Jens Odgaard fra start.
43 minutter inde i kampen faldt det første mål, da Rafael Leao blev sendt i dybden, rundede keeperen og lagde bolden ind i et tomt net.
1-0 til AC Milan.
Føringen holdt til pause, men heller ikke meget længere.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kun to minutter inde i anden halvleg landede et indlæg fra et frispark lige i fødderne på Santiago Castro.
Bologna-angriberen satte indersiden på og udlignede nemt.
Ondt skulle også blive værre for AC Milan.
Syv minutter før tid sendte Nicolo Cambiaghi et indlæg i feltet, som Dan Ndoye kom på enden af. Schweizeren lagde bolden i mål, og så var Bologna på 2-1.
Da der ikke blev scoret yderligere løb værterne med de tre point. Odgaard kom på banen efter 73 minutter.
Sejren sender Bologna op på sjettepladsen, mens AC Milan nu er nummer otte.

AC Milan
Bologna
Serie A

























