2025-11-30 20:30:00

Neestrup: Afstanden til FCM og Brøndby er mere alvorlig

Ifølge Jacob Neestrup er afstanden til anden- og tredjepladsen det mest alvorlige ved FC Københavns nuværende situation i 3F Superligaen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Aarhus
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 17. runde

FT

AGF

2 - 0

FCK

8'
10
Patrick Mortensen
Mål
65'
20
Rasmus Carstensen
Mål

Efter søndagens 0-2-nederlag i Aarhus har FC København ni point op til 3F Superligaens tophold AGF. 

Men ifølge Jacob Neestrup er afstanden til anden- og tredjepladsen, FC Midtjylland og Brøndby, mere alvorlig. 

Det fortæller han, da Bold spørger ind til løvernes pointmæssige efterslæb efter slutfløjt på Ceres Park Vejlby. 

I er ni point efter AGF. Er det en alvorlig situation i Superligaen for jer?

- Det kommer an på, hvad du mener med alvorlig. Ni point er meget, men for mig er det mere alvorligt, at der er så mange point op til nummer to og tre. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Neestrup: Afstanden til FCM og Brøndby er mere alvorlig
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- FC København spiller altid for at vinde Superligaen, men vi har altså kun vundet 50 procent af mesterskaberne i de sidste 15 år, så hvis det skulle glippe, skal du sørge for at få den næsthøjeste placering. Det er også derfor, at pokalen er ekstrem vigtig for os, siger Neestrup. 

FCK har aktuelt syv point op til FCM, mens Brøndby er tre point foran med en kamp i hånden. 

Neestrup understreger, at der på ingen måde er tale om at kapitulere, men at det handler om at slutte så højt som muligt med tanke på blandt andet Europa. 

- Det er jo ikke, fordi vi kaster håndklædet i ringen. Det kommer aldrig til at ske. For nogle år siden var vi bagud med otte point, da vi gik på vinterpause, og vandt alligevel. 

- Vi kommer aldrig til at give op, men vi er også klar over, at hvis du ikke kan få det bedste, bliver du nødt til at sætte dig selv i en situation, hvor du kan tage det næstbedste, siger cheftræneren. 

Vendepunkt i Baku
Det er især i anden halvdel af efterårssæsonen, at FCK har kæmpet med resultaterne. 

Ifølge Neestrup startede nedturen for alvor, da Rodrigo Huescas og Thomas Delaney blev ramt af skader i samme uge. 

Det var i starten af oktober, hvor førstnævnte kom slemt til skade med knæet i Baku, og siden måtte Delaney udgå hjemme i Parken mod FC Midtjylland. 

- Vi har haft for dårlige resultater i Superligaen efter den uge, hvor vi mistede Delaney og Huescas. Der var et eller andet der, som gjorde ondt på os. Inden det gjorde vi det fornuftigt i Champions League og snittede to point i Superligaen.

- Vi har haft det svært i forhold til at være konkurrencedygtige nok i de kampe, vi skulle være det i, og det er ikke godt nok.

Skader er en del af fodbold. Synes du generelt set, at I har kvalitet nok i truppen til at indfri jeres målsætninger?

- Vi bør have flere point, end vi har nu. Det er skuffende at have 28 point efter 17 kampe. Det er for lavt i forhold til det hold, vi har - også med de skader, vi har haft hele efteråret, konkluderer Neestrup. 

Podcast Cover

Få Braithwaite hjem til Superligaen

Ugens Suppe | Afsnit 3

Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem. 

Læs mere
-52:54

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 17. runde

FT

AGF

2 - 0

FCK

8'
10
Patrick Mortensen
Mål
65'
20
Rasmus Carstensen
Mål
Annonce

32 kommentarer

Se kommentarer
Annonce