2025-11-08 11:36:00

Neestrup afviser manglende ild i øjnene: Kan man ikke tillade sig

Jacob Neestrup erkender, at FC København skal oppe sig, men han køber bestemt ikke, at FCK-spillerne skulle mangle ild i øjnene.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på 10'eren
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 15. runde

FT

VB

2 - 0

FCK

FC København er lige nu inde i en svær periode.

I Oddset Pokalen går det planmæssigt, men i 3F Superligaen er man lige nu nummer fire i tabellen med seks point op til topholdet AGF. Champions League-ligaspillet har også været en hård omgang

Det er bestemt ikke hverdagskost for klubben fra Østerbro, og FCK-cheftræner Jacob Neestrup forsøger da heller ikke at skjule, at FCK gerne vil og skal gøre det bedre.

Men han køber bestemt ikke, at de svingende præstationer skyldes manglende ild i øjnene fra spillerne. 

Det siger han efter fredagens træning til Bold og resten af den skrevne presse.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Neestrup afviser manglende ild i øjnene: Kan man ikke tillade sig
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Vi er i en svær periode, og vi skal præstere bedre. Der er der ingen tvivl om.

- Men spillerne gør alt, hvad de kan, og det er svært i øjeblikket. De ser den ene holdkammerat efter den anden falde i øjeblikket.

- Men at proppe et postulat på spillere og sige, de ikke er værdige eller sige, at trøjen forpligter.

- Det er en gruppe af spillere, hvor flere af dem har en mesterskabs- og trofæfrekvens, der ligger langt, langt over det, som vi har haft de sidste 15 år i FC København. Nogle af dem ligger på 66, 75, 50 procent. De ligger på 100 procent i Champions League-kvalifikationen.

- Så at sætte spørgsmålstegn ved, om de mangler ild i øjnene med alt det, de har vundet for FC København. Det synes jeg ikke, man kan tillade sig.

- Men man kan erkende, som vi også gør, at vi er et meget, meget svært sted, som alle fodboldklubber eller fodboldhold kan være i.

- Det er ikke nemt at være i FCK i øjeblikket, og vi skal gøre det bedre, men at blive ved at sætte spørgsmålstegn ved spillere, der har vundet så meget og givet så mange gode oplevelser de sidste tre-fire år.

- Det synes jeg ikke, vi skal. Men vi skal præstere bedre. Det er jeg meget enig i, siger en passioneret Neestrup.

FC København og Neestrup skal søndag til Nørreskoven for at møde bundproppen Vejle Boldklub. Herefter venter landsholdspausen.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England

Hattrick | Afsnit 136

Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.

Læs mere
-8:55

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 15. runde

FT

VB

2 - 0

FCK

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce