





DBU er trætte af afbud til ungdomslandsholdene.
Det har fået Unionen til at indføre nye retningslinjer, som gør, at spillere bliver straffet med karantæne, hvis de har et 'ikke gyldigt' afbud til en landsholdssamling.
I første omgang har det fået konsekvenser for Filip Bundgaard og Valdemar Byskov, som ikke kommer med i de to kommende landsholdssamlinger for U21-landsholdet.
Det har fået både Brøndby og FC Midtjylland til at kritisere DBU's håndtering.
I FC København har man tidligere holdt spillere hjemme fra landsholdet, og Jacob Neestrup fortæller, at det sagtens kan være forebyggelse, hvis en spiller eksempelvis stadig er skrøbelig efter en skade:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Langt de fleste spillere vil gerne repræsentere sit land, uanset om det er på ungdoms- eller seniorniveau. Det bakker vi selvfølgelig op om, når vores spillere med stolthed repræsenterer sine respektive nationer.
- Men vi kommer selvfølgelig aldrig til at sende en spiller afsted, hvis han er skadet. Så vidt jeg er orienteret nu her, så kommer der ikke nogle eksempler på det i denne ombæring, men vi har tidligere haft spillere, hvor det har været forebyggende at holde ham hjemme.
- Her har der været stor sandsynlighed for at få en skadet spiller hjem, og i FC København gør vi det bedste for spillerens ve og vel. Vi sender ikke en spiller med landsholdet, hvis han potentielt kan blive skadet.
- Det er sådan, vi har gjort tidligere, og det kommer vi heller ikke til at gøre, så længe jeg er cheftræner i FC København. Men vi har heldigvis ikke nogen cases omkring det i denne omgang, så alle, der skal afsted, er friske og glæder sig til det, siger Neestrup.

CL-millioner kan forgylde AGF: Historiens største
Hattrick | Afsnit 171Dagens Hattrick starter med et lidt skrattende opkald til Baku, hvor Bolds udsendte giver en optakt til AGF's kamp mod Sabah. Økonomien kommer i fokus.
Læs mere

FC København
3F Superliga





































