FC København har flere gange bidt skeer med de allerstørste på Parkens græstæppe.
Torsdag aften gælder det Chelsea, der gæster nationalarenaen i den første af to ottendedelsfinaler i Conference League.
I optakten på Disney+ blev cheftræner Jacob Neestrup spurgt ind til, hvad der taler for endnu et stort FCK-resultat.
- Det er på mange måder historien og historiebøgerne, der gør, at vi har en tro på, at vi kan levere et resultat. Det er den ene ting.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Og så er den anden ting for helvede, at det er en stor kamp. Alle skal glæde sig til det – især spillerne, der skal ind og spille en stor kamp med en kæmpe mulighed for at vise sig godt frem.
- Det må være de to ting, lød svaret fra cheftræneren.
Opgøret mellem FCK og Chelsea bliver sparket i gang klokken 18:45.
Optakten kan ses i videoen øverst i artiklen.

FC København
Chelsea
Conference League




























