2026-02-18 13:44:22

Neestrup frygter intet: Jeg er dygtig

Jacob Neestrup sætter ord på FC Københavns krise, hvor mestrene pludselig risikerer at misse top-6. Alligevel frygter cheftræneren ikke for sit job.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på 10'eren
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

OB

2 - 2

FCK

FC København står i en usædvanlig krise.

Fire Superliga-nederlag på stribe for første gang i 30 år, og med 1,4 det laveste pointsnit i Superligaen siden år 2000.

I spidsen for holdet står Jacob Neestrup, men cheftræneren frygter ikke for sit job.

- Nej, det gør jeg ikke. Jeg kan have fokus på én ting, og det er at gøre mit bedste, og det kan jeg sige, at jeg gør.

- Jeg synes, jeg gør det med god kvalitet, og som jeg har sagt de to andre gange, hvor mit navn har været til debat, som det har været mange gange, selv om vi ikke har ligget nummer syv, så er jeg en dygtig træner og en god leder, og det er jeg også i modgang.

- Derfor tror jeg på, at jeg kan få vendt skuden, siger Neestrup til Bold og den øvrige presse til onsdagens træning på Frederiksberg.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Neestrup frygter intet: Jeg er dygtig
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Hvad den tro bygger på, svarer Jacob Neestrup klart på:

- At jeg synes, at jeg er en dygtig træner. Det er derfor.

Passer egen butik
I forbindelse med FC Københavns krise er der en del debat om trupsammensætningen, som Sune Smith-Nielsen har ansvaret for.

Den del blander Jacob Neestrup sig ikke i eksternt.

- Jeg passer min butik, så godt jeg kan. Det har jeg altid gjort, og det er måske vigtigere end nogensinde, at jeg gør det og holder fokus på det, som jeg specielt kan påvirke på den korte bane. Det er træningerne de næste dage og kampen på lørdag, siger Neestrup med henvisning til OB-kampen.

Er du tilfreds med truppen, du har til rådighed?

- Jeg kommer ikke til at snakke om det, for det hjælper os ikke til at vinde på lørdag, og det skal vi. Det er det, jeg kommer til at gøre mit bedste for.

Så spøgelset komme
FC København ligger aktuelt nummer syv, og hvis alt går galt i 21. spillerunde, kan FCK matematisk misse top-6 der.

FCK har foreløbig tabt til FCM og FCN i foråret, og Jacob Neestrup lægger ikke skjul på, at det ikke er en specielt sjov periode.

- Det er hårdt at være i som fagmand og FC København’er, men jeg er også afklaret omkring det. Da vi gik ind til denne forårssæson, vidste jeg, at vi potentielt kunne tabe en lige kamp i Herning og så stå til en kamp i Parken, hvor det der top-6-spøgelse lige pludselig kunne være der.

- Det er hårdt, men jeg er også afklaret. Jeg er så tilpas rolig omkring det, som man kan og bør være, når man er cheftræner og skal forsøge efter bedste evne at få vendt resultaterne. Præstationsmæssigt har de seneste to kampe været langt væk fra de blamager, både præstationsmæssigt og resultatmæssigt, som vi havde i efteråret.

- Vi har fået nul point, og man får point efter fortjeneste, så der er ikke noget, der er ufortjent, men det er vel fair at sige, at de to kampe, vi lige har spillet, er vel tættere på to og fire point - og på en rigtig, rigtig god dag er det fuld plade – end det er på nul.

- Men vi står med nul, og det kan vi kun bebrejde os selv for hen mod kampen på lørdag, siger Neestrup.

Podcast Cover

Dansk oprejsning i Europa

Hattrick | Afsnit 164

Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.

Læs mere
-17:37

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 21. runde

FT

OB

2 - 2

FCK

Annonce

22 kommentarer

Se kommentarer
Annonce