Det er lige på og hårdt for FC København.
De forsvarende danske mestre indleder fredag sæsonen mod Viborg i Superliga-premieren, inden de tirsdag tager hul på Champions League-kvalifikationen.
Den hektiske start betyder også, at der skal mange spillere i aktion, og derfor glæder Jacob Neestrup sig over at råde over en bred trup.
FCK-træneren har endda lavet regnestykket, der tydeligt viser, hvor travlt løverne får frem mod transfervinduets lukning.
- Jeg har regnet på det. Frem til 1. september skal vi i snit spille kamp hver 3,4. dag, derfor er det heller ikke de samme 11, der kommer til at spille hver gang.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er ikke første gang, I står over for det, men hvad er det for en udfordring?
- Det er noget, vi er vant til, og nu blev jeg også spurgt af et andet medie tidligere, om jeg skal have en snak med Andreas Cornelius i forhold til angrebssituationen.
- Nej, det skal jeg slet ikke. Det havde været en udfordring at skulle igennem det program, hvis vi havde haft 11 spillere og to angribere, men vi har heldigvis mere end det.
- Det skal vi have, fordi vi kommer til at spille mange kampe. Hvis du ikke har det, så kommer du ikke igennem.
FC København nåede i sidste sæson op på hele 55 kampe, mens FC Midtjylland som den eneste anden klub også rundede 50 opgør.
Derfor kræver det en stor trup, og specielt i begyndelsen af Superliga-sæsonen er det vigtigt at have nok at vælge imellem, forklarer Jacob Neestrup.
- Jeg tror ikke, der er flere navne i FC Københavns trup i midt-juli nu, end der ville være i tidligere år.
- Men den danske Superliga er skruet sådan sammen, at vi ved, at vi skal spille 13 kampe – syv i Superligaen, seks i Europa – før vinduet lukker, og derfor tror jeg, at de danske trupper, herunder FC Københavns, vil være lidt bredere, når vi starter Superligaen, end når du har spillet runde 7 omkring 1. september.
- Det ser jeg ikke noget underligt i. Uden at have tjekket op på det, vil jeg vove at påstå, at det er meget passende.
FC København skal i første omgang en tur til Viborg fredag aften, inden det gælder Champions League-kvalifikationen tirsdag, hvor KF Drita fra Kosova gæster Parken.
Den brede trup betyder også, at flere navne er sorteret fra kamptruppen, og derfor ikke kommer i aktion mod Viborg. Læs mere om det her.
Bevis det i Super Manager!
Superligaen starter igen den 18. juli – og det bliver endnu federe, når du har dit eget managerhold med i kampen.
I Super Manager – Efterår 2025 vælger du dine 11 favoritspillere, skifter ud mellem runderne og dyster mod vennerne i miniligaer.
Pludselig betyder mandagskampen alt – og håneretten er kun ét clean sheet væk.
Sæt hold nu og gør Superligaen endnu sjovere.
Med Bold+ får du adgang til skarpe managertips til hver runde!

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga






































