2025-03-07 10:29:47

Neestrup viste klip fra City-brag: Diks løste det til perfektion

Jacob Neestrup letter på hatten for Kevin Diks, der ifølge FC København-træneren løste sin særlige rolle mod Chelsea til perfektion. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - første ottendedelsfinale

FT

FCK

1 - 2

CHE

46'
01
Reece James
Mål
65'
02
Enzo Fernández
Mål
79'
12
Gabriel Pereira
Mål

Kevin Diks har det med at steppe op i de store kampe, og torsdag leverede han igen en stærk præstation i Conference League-braget mod Chelsea. 

FCK tabte ganske vist med 1-2, men den hollandske forsvarsspiller løste sin ellers vanskelige opgave til perfektion. 

Det mener i hvert fald Jacob Neestrup, der efter kampen svarede på Bolds spørgsmål om placeringen af Diks som midterste stopper i den fembackkæde, som FCK noget overraskende stillede op i. 

Cheftræneren forklarede, at valget dels blevet taget på baggrund af erfaringer fra tidligere møder med europæiske sværvægtere samt Diks' evne til at håndtere en rolle med flere forpligtelser. 

- Vi tog erfaringen lidt med fra de fire City-kampe, vi har spillet, hvor vi havde det meget, meget svært i en firebackkæde, men havde så god kontrol, som man kan have mod sådan et hold, i en fembackkæde. 

- Chelseas typiske gennembrudsstrategier er ved kombinationsspil og meget få indlæg, og derfor ville vi gerne have en ekstra mand dernede, siger Neestrup og fortsætter. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Conference League -Neestrup viste klip fra City-brag: Diks løste det til perfektion
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Vi ville også gerne give Kevin den der frie rolle i forhold til både at kunne bygge op med ham som tredje mand i vores opspil, men også lægge ham op ved siden af Clem, når muligheden var der.

- Og det synes jeg, at han løste til perfektion igen i dag (torsdag, red.), siger Neestrup. 

Video fra City-kamp
Siden FCK's seneste møde med Manchester City er der kommet mange nye ansigter til i løvernes trup. 

Derfor valgte Neestrup forud for Chelsea-kampen at vise lidt videoklip fra opgøret på Etihad i marts 2024 for at give et indtryk af, hvordan fembackkæden og Diks' særlige rolle skulle fungere i praksis. 

- Clem og Kevin gjorde præcis det samme på Etihad for præcis et år siden, så det handlede lige om at vise lidt klip fra den kamp, og så se om vi kunne ramme noget af det samme igen, afslutter FCK-bossen.

Returkampen mellem Chelsea og FCK spilles torsdag i næste uge på Stamford Bridge.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - første ottendedelsfinale

FT

FCK

1 - 2

CHE

46'
01
Reece James
Mål
65'
02
Enzo Fernández
Mål
79'
12
Gabriel Pereira
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce