3F Superliga -NENT vil gøre dåselyd valgbar i Superligaen
2020-05-26 10:55:01
Foto: Getty Images

NENT vil gøre dåselyd valgbar i Superligaen

Nordic Entertainment Group vil kun bruge dåselyd i 3F Superligaen, hvis kvaliteten er høj nok, og man arbejder også på at give sine streamingkunder muligheden for at vælge dåselyden fra.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nordic Entertainment Group, der sender kampe fra 3F Superligaen og 1. division på blandt andet TV3 Sport og Viaplay, overvejer at bruge dåselyd som underlægning til kampene.

NENT's Head of Sports Kim Mikkelsen slår over for bold.dk fast, at beslutningen ikke er taget endnu, og det bliver kun en realitet, hvis kvaliteten er høj nok.

- Vi skal kunne levere noget, der er lige så godt eller bedre, end det Bundesliga gør. Vi vil ikke lave noget dilettantisk i forhold Bundesligaen, og det skal vi lige være sikre på, at vi kan, siger Mikkelsen til bold.dk.

Hvis man ender med at bruge dåselyd, bliver den tilpasset hver enkelt kamp.

- Hvert hjemmehold skal have sin egen underlægningslyd, men vi skal også være opmærksomme på ikke at tage en gammel kamp mellem Hobro og Brøndby og bruge den til alle Hobros hjemmekampe. Sådan bliver det ikke, siger Mikkelsen.

Når Dortmund og Bayern München brager sammen tirsdag aften, kan man på NENT's streamingplatform Viaplay selv vælge, om man vil se kampen med eller uden dåselyden, og det bliver også tilfældet med Superliga-kampene.

- Hvis vi ender med at lægge tilskuerlyd på Superligaen, så vil vi helt sikkert se, om ikke vi kan levere den samme mulighed for selv at vælge på Viaplay. Der er nogle praktiske udfordringer, men det vil vi arbejde på, siger NENT-chefen.

10 tilskuere vil gøre en stor forskel

NENT har som alternativ til dåselyden spurgt Divisionsforeningen om muligheden for at lukke 10 tilskuere med en tromme ind på stadion, men det er endnu kun en forespørgsel.

Vil 10 tilskuere og en tromme være nok til at skabe et tilfredsstillende lydbillede?

- Det ved jeg ikke, men det vil være en start. Jeg kan huske en kamp i Haderslev uden tilskuere lige før pausen, hvor der stod 10-12 stykker uden for hegnet, som trommede og sang.

- Alene det gjorde i min optik en stor forskel. Det handler mest af alt om at få brudt den enerverende stilhed, der giver en stemning af sommer- eller træningskamp, siger Kim Mikkelsen og fortsætter:

- Der handler for os også om at levere et lydmix, så vores kommentatorer kan levere en bedre præstation. De kommer også til at mangle 10 procent i indlevelse, og det gør jeg også som tv-seer.

- Jeg anerkender fuldt ud, at nogle mennesker ser anderledes på det her, og der må vi nok så være enige om at være uenige.

3F Superligaen vender torsdag tilbage, når AGF har besøg af Randers FC.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce