En æra kan meget vel være forbi i Bayern München til sommer.
Siden 2011 har Manuel Neuer vogtet målet hos den tyske gigant, men efter denne sommer udløber kontrakten mellem parterne. Og en ny aftale er endnu ikke faldet på plads.
Det ser heller ikke ud til, at den ligger lige rundt om hjørnet.
39-årige Neuer vil nemlig se tiden an.
- Det handler virkelig om at tage det øjeblik til at sige: 'Okay, hvordan har min krop det? Hvordan er mit helbred? Giver det mening at fortsætte?'.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er nødt til at udsætte den beslutning lidt længere, siger Manuel Neuer ifølge Sport1.
Neuer står i denne sæson noteret for 11 kampe i Bundesligaen, hvor han har holdt buret rent i fem af dem.
I alt har Neuer spillet 578 kampe for Bayern München, siden at han kom til Säbener Strasse fra Schalke 04.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Bayern München
Bundesliga




































