Det er med at nyde Manuel Neuer, mens man kan.
Den 40-årige Bayern München-legende har tidligere åbnet op for, at han nok er i gang med sin sidste sæson. Lørdag gjorde Neuer det så igen.
Efter kampen mod Schalke 04 på Veltins-Arena blev Neuer spurgt, om det var hans sidste kamp på det ikoniske stadion.
Her var svaret klart.
- Jeg har talt om min fremtid flere gange i de seneste uger, og jeg forventer ikke at spille på Veltins-Arena igen, siger Manuel Neuer til Sky.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var helt generelt en speciel kamp for Neuer, da Schalke 04 er en klub, som står hans hjerte nært.
- Det er altid dejligt at komme tilbage hertil. Jeg spillede for denne klub i 20 år og lærte meget her. Hele min familie var der, hvilket selvfølgelig gjorde kampen endnu mere speciel. En sejr havde dog været rigtig dejlig.
Ja, Schalke 04 formåede at levere overraskelsen og spille 0-0 mod Bayern München.
Neuer fik sin fodboldopdragelse i Gelsenkirchen, hvor han i 2006 fik debut for Schalke 04's førstehold. Siden spillede han 203 kampe for de kongeblå.
I 2011 skiftede Manuel Neuer til Bayern München, som han har spillet for siden

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Bayern München
Schalke 04
Bundesliga

























