Newcastle må i de kommende fire måneder se bort fra venstrebacken Massadio Haidara. I de seneste uger har han kæmpet sig tilbage efter knæproblemer, men i midtugen blev han sat tilbage og knæet kræver nu operation.
- Massadio havde et uheld i midtugen. Det er hans knæ og han skal opereres i Frankrig i næste uge, siger Newcastle-manager Steve McClaren ifølge Goal.com.
Operationen betyder fire måneder på sidelinjen for Haidara, som ikke har spillet for Newcastle siden 6-2-sejren over Norwich den 18. oktober.
Den 22-årige back har i alt optrådt ni gange for Newcastle i denne sæson.


Newcastle






























