Kampen mellem Newcastle og Tottenham den 17. oktober var en seværdig en af slagsen med hele fem mål, et rødt kort og en Tottenham-sejr i sidste ende.
Undervejs i opgøret skete der dog noget frygteligt på tilskuerpladserne, da den 80-årige Newcastle-fan Alan George Smith pludselig faldt om med hjertestop.
Både Newcastle- og Tottenham-spillere gjorde dommeren i opgøret opmærksom på hændelsen, og Andre Marriner stoppede herefter kampen i en periode.
Smith blev efterfølgende indlagt på hospitalet, efter der var blevet brugt hjertestarter og givet hjertemassage på stadion, hvor det heldigvis et par dage senere blev meldt ud, at den 80-årige fan var i bedring.
Artiklen fortsætter efter billedet

Onsdag aften havde klubben så endnu bedre nyheder på sin hjemmeside, da man kunne meddele, at Smith nu var udskrevet fra hospitalet.
- Vi er glade for at kunne annoncere, at Alan Smith, den fan som faldt om under Newcastle-Tottenham-kampen, blev udskrevet fra Freeman-hospital tirsdag den 26. oktober, skriver Newcastle på sin hjemmeside.
De skriver videre, at han vil bruge de næste par uger i hjemmet på at komme helt til hægterne igen, og så sigter han efter at komme tilbage til St. James' Park i slutningen af november eller starten af december.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Tottenham
Newcastle
Premier League
































