

Ottendelsfinalen blev endestationen for Thomas Franks Tottenham-mandskab i Carabao Cuppen.
Onsdag tabte danskerens mandskab 2-0 på udebane mod Newcastle.
I første halvleg gjorde Fabian Schär det til 1-0 efter 24 minutter. Forsvarsspilleren kom først på et flot indlæg og headede bolden sikkert i kassen.
Fem minutter inde i anden halvleg brød Newcastle spillet på Tottenhams banehalvdel og førte bolden frem, indtil den lå for fødderne af Joe Willock.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 26-årige englænder sendte herefter et flot indlæg ind i panden på Nick Woltemade, der uden problemer satte 2-0-scoringen ind, hvilket også blev kampens sidste mål.
Næste kamp for Thomas Franks tropper er den 1. november, hvor Chelsea venter i Premier League.
Newcastle møder den 2. november West Ham - ligeledes i Premier League.

Tottenham
Newcastle
Carabao Cup







































