Newcastle-midten Mohamed Diame var fast inventar i Rafa Benitez' startopstilling første halvdel af sæsonen, men i 2019 er det kun blevet til to startpladser for den 31-årige senegaleser.
Derfor er den centrale midtbanespiller i tvivl, om hans fremtid ligger i klubben, der endnu ikke har tilbudt en forlængelse af kontrakten, der udløber efter sæsonen.
- Jeg prøver at nyde kampene, så meget jeg kan, fordi det kunne være den sidste. Jeg prøver bare på at nyde det, og det er det. Så må vi se, hvad der sker, siger Diame til Sky Sports.
Diames kontrakt indeholder dog en klausul, der udløser en etårig forlængelse, hvis han opnår to startpladser yderligere i denne sæson, siger han.
- Hvis jeg bliver, er jeg glad, og hvis ikke, så bliver jeg glad et andet sted. Sådan er det. Situationen er stadig den samme. Jeg skal have to startere mere for at få et ekstra år.
I denne sæson resterer der for Newcastle tre runder.
Den 31-årige midt fortæller i samme interview, at han har spurgt efter en toårig forlængelse, men Newcastle har en politik om ikke at tilbyde spillere over 30 kontraktforlængelser på mere end et år.
Diame fastslår, at han bliver hos The Magpies, hvis klubben tilbyder ham en forlængelse.


Newcastle
Premier League































