Premier League -Newcastle-stopper færdig for sæsonen
2015-01-02 18:44:33
Foto: Getty Images

Newcastle-stopper færdig for sæsonen

Newcastles midtstopper Steven Taylor skal opereres i akillessenen og er ude resten af sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Newcastles Steven Taylor blev i går slemt skadet i 3-3 opgøret mod Burnley, og den vikarierende Newcastle-manager John Carver frygtede efterfølgende for Taylors sæson.

Frygten er nu blevet en realitet for Newcastle-stopperen og hans manager.

- Det er frygteligt at måtte meddele, at jeg er ude resten af sæsonen. Jeg har ødelagt min akillessene. Heldigvis er det ikke den, jeg ødelagde for et par år siden, siger Taylor til Sky Sports og fortsætter:

- Jeg skal opereres på onsdag, men vil ikke nå tilbage i denne sæson. Jeg kender alt til genoptræningen fra sidste gang og vil komme tilbage stærkere.

I sæsonen 2011-2012 holdt samme skade den stærke stopper ude i syv måneder.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce