


Newcastle var store favoritter, da de tirsdag aften mødte Tranmere, der til dagligt spiller i League 2, på udebane i Carabao Cuppen.
Men selvom de var favoritter, så kom de bagud efter 21 minutters spil, da Elliott Nevitt gjorde det til 1-0.
Glæden varede dog ikke evigt for League 2-holdet. Kort før pausen fik Newcastles anfører, Jamaal Lascelles, nemlig udlignet efter et hjørnespark.
Og comebacket var fuldendt efter 52 minutter, da Newcastle igen slog til på et hjørnespark. Denne gang var det Chris Wood, som sendte bolden i mål for Newcastle.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det sluttede 2-1 til Newcastle, som nu er videre til tredje runde af Carabao Cuppen.
Brighton sikkert videre.
Modsat Newcastle så havde Brighton ikke problemer med at spille sig videre til næste runde af Carabao Cuppen.
De vandt 3-0 over Forest Green på mål scoret af Deniz Undav, Steven Alzate og Evan Ferguson.

Newcastle
Brighton
Tranmere
Forest Green
Carabao Cup


























