20-årige Jeppe Rasmussen er onsdag kommet på en fast kontrakt hos Nykøbing FC, hvor parterne er blevet enige om at lave en aftale for resten af året.
Det vækker stor glæde hos den unge keeper, der kalder et en drengedrøm, mens han mindes barndomsklubben Toreby.
- Det er rigtig dejligt. Det har jo været en drengedrøm lige siden, at jeg kom til Nykøbing FC, og jeg er rigtig stolt over, at jeg har arbejdet mig hele vejen op til førsteholdet.
- Jeg husker tilbage på min tid i Toreby som værende fantastisk. Dengang var jeg jo børnespiller, men Toreby gav mig en enorm glæde ved at spille fodbold, der gjorde, at jeg senere hen har haft lysten til at videreudvikle mit potentiale i det stærke talentmiljø her i Nykøbing FC.
- Nu skal jeg etablere mig og skabe et stærkt målmandsteam med Storch. Jeg skal ud at knokle røven ud af bukserne, blive den bedst mulige udgave af mig selv og se, hvad det kan føre til, siger Jeppe Rasmussen til klubbens hjemmeside.
Nykøbing FC fører 2. division, gruppe 2.

CampoBet 2. division
Nykøbing FC
































